Da hun fylder 34 år, indrømmer Ingrid overfor sig selv, at livet ikke er gået, som hun havde håbet. Hun er evigt single, men mærker den irriterende almindelige lyst til en kæreste, mens hendes det biologiske ur tikker. Med sit konstant søgende nærvær og et par usikkert flakkende øjne skaber Sofie Torp en afrundet karakter, der er lige så menneskeligt problemfyldt, som folk er flest.
